Åben vinduet – Luft ud

Godt nytår! Følg opfordringen fra Byggesagkyndig.nu, Følger du dem ikke på Facebook, så bringer vi budskabet videre her! Åben vinduet – Gør det til dit Nytårsfortsæt at gentage denne disciplin, på daglig basis fra nu.

Det handler ikke bare om at sætte vinduet på klem, åbne friskluftventilerne eller åbne et enkelt vindue. Nej God udluftning handler om at lave gennemtræk. Åben flere vinduer på begge sider af huset, så der kan blive gennemtræk på tværs. Det vi skal ventilere ud er bl.a. fugt, co2, radongas, røg og partikler m.v. fra f.eks. stearinlys. Alt det skidt får du ikke ud af huset, ved blot at sætte vinduet på klem. Dårlig indeluft kan bl.a. resultere i hovedpine, hoste, træthed og koncentrationsbesvær. Der er derfor gode grunde til at åben vinduet.

Åben vinduet helt op i 5-10 minutter og gentag 2-3 gange om dagen. Så får du et meget friskere indeklima og en god og frisk luft. Husk at slukke for radiatoren, når du lufter ud. Hvis du ikke gør det, vil den reagere, ved at køre på fuldt blus for at holde den temperatur der er indstillet. Det giver et utilsigtet ekstra varmeforbrug. Så tænker du måske: Det må give et varmetab? Det korrekt, du mister selvfølgelig noget varme i huset, når du lukker den kolde luft ind. Men luft udefra er billigere at varme op, end fugtig luft indefra, så tabet er ikke så stort, som man skulle tro.

Åben vinduet og luft ud i dit hus
© branislav – Fotolia.com