Børneopsparing – Har du oprettet en børneopsparing til dit barn? eller måske Børnebørnsopsparing hvis det er til dine børnebørn. Selvfølgelig har du det? Hvis ikke, så er det en rigtig god idé. Dels så sikrer det barnet en god start, da opsparingen typisk udbetales når barnet fylder når barnet fylder 18 eller 21 år. Nogle får det den dog tidligere, men uanset om barnet er 16, 18 eller 21, når han eller hun får pengene, falder de på et tørt. Det er nemlig en rigtig god start på livet, når man skal være voksen og flytte hjemmefra, have kørekort, betale indskud til lejlighed m.v.
Renten på en Børneopsparing?
Vi har fundet et par eksempler for renter på Børneopsparing, målet har været at finde renter som ikke kræver aktier eller andet. Men vi kan ikke love at der siden denne artikel er udgivet, ikke har været lavet ændringer i rente satser og betingelser. Midt i feltet ses Sparekassen Sjælland-Fyn, der har filialer 15 steder på fyn, samt 34 steder på Sjælland, i skrivende stund. Sparekassen har gjort sig bemærket ved at åbne filialer og være lokal, hvor de større banker lukker filialer og bliver centrale.
Danske Bank: 0,35% – 31/1-2019
Nordea: 0,25% – 31/1-2019
Sparekassen Sjælland-Fyn: 0,05% – 31/1-2019
Nykredit: 0,75% – 31/1-2019
Basisbank: 1,50% – 31/1-2019
Tilbage i 2012, kunne man få 4,75% i rente på Børneopsparingen, i dag skal man være heldig, for at få bare 0,75%. Mange banker kører med 0,35% eller lavere.
Indbetaling på Børneopsparing?
Ind til 31/12-2017 måtte man årligt, indbetale 3.000,- på en børneopsparing om året. Men pr. 1/1-2018 er det tilladt at indbetale 6.000,- på Børneopsparingen om året. I samme ombæring stiger max beløbet på kontoen fra 36.000,- til 72.000,- så det er bliver lidt sjovere at være barn, hvis forældrene har kassen. Det er alligevel 4000,- kr. om året pr. barn i 18 år, der skal indbetales, for at ramme den nye grænse.
Vi er faldet over denne geniale beregning, som kan vise resultatet af en børneopsparing gennem tid. Indtast blot rente og indbetaling, så fortæller beregneren, hvad du skal forvente i afkast over den angivne tid. Resultatet vil nok overraske dig, afhængigt af indbetaling og rente, så får du måske et bedre eller dårligere resultat end du havde regnet med. Anyway, det er tanken der tæller og selv en mindre gevinst er da værd at tage imod, når barnet får opsparingen udbetalt. Læs alt om børneopsparing her.