3byggetilbud.dk.
Energirenovering giver rigtig god mening. En ting er at du sparer på energien i form af primært varme og strøm, men du sparer også på pengene. Du kan sikkert, lige som mig, komme i tanke om en masse andre sjove ting du kan bruge din penge på, frem for varme og strøm. Men hvilke muligheder har man egentlig?
En af de mest overkommelige opgaver er at få efterisoleret huset, så det er tip top i orden. Når der er styr på isoleringen, så er der et andet sted, hvor huset kan afgive varmen, nemlig dine vinduer. Det løses ved at få erstattet dine gamle vinduer med energivinduer. Når der er styr på vinduer og isolering, så kan du holde på varmen, nu er det bare el-regningen der skal ned, det kan klares med Solceller.
Få tilskud til Energirenovering
Via håndværkerfradraget, kan du få tilskud til en række energirenoverings opgaver. Bemærk dog at din renovering skal foretages af en håndværker, for at du kan benytte dig af håndværkerfradraget. Det dur ikke til opgaver, du selv går og roder med. En anden løsning er at få energisparetilskud fra dit energiselskab. Husk at snakket med dit energiselskab før du går i gang med projektet, pengene bevilges nemlig ikke til igangværende eller afsluttede projekter.
Du kan bl.a. få tilskud til følgende former for energirenovering:
* Tilskud til isolering af tag, ydervægge, gulv, loft og hulmursisolering
* Udskiftning af tag og tagrender
* Udskiftning af vinduer
* Installation af solfangere og solceller
* Installation af varmepumper
* Reparation eller fornyelse af el-installationer
* Reparation eller fornyelse af vandinstallationer
* Maler- og tapetserarbejde
Isolering
Isolering er en af de ting hvor du nemt kan spare mange penge. Har du et koldt gulv, så få isoleret gulvet og spar på varmen, det bliver dine fødder glade for. En nem måde at få isoleret på er at få isoleringen blæst ind, der findes forskellige materialer til det. Tidligere brugte man kun 100 mm. isolering, i dag benytter man 300 mm. så med en opgraderet isolering vil du helt sikkert kunne holde på varmen. Husk også at dit hus stiger i værdi, jo bedre det er.
Tilbud på Isolering.
Tag og Tagrender
Taget er noget af det første man ser på et hus. Et nyt tag er kronen på værket, der kan hive en salgspris tættere på månen end på Kina. Nyt tag behøver ikke at koste en formue, vælger du oven i købet samtidig at isolere tagkonstruktionen , så får du en del af pengene ind igen, i forbindelse med energi besparelser. Som diamanten på kronen kan du forny dine tagrender så de passer til dit nye tag, om det så skal være Stål, AluZink, Plast, Zink eller Kobber det er op til din pengepung at afgøre.
Tilbud på nyt tag.
Vinduer
Vinduerne er et af de steder hvor du har et stort varmetab, det kan løses ved at få sat nye energivinduer op i stedet. Man regner med at op til 7% af danmarks energiforbrug strømmer ud gennem gamle utætte og dårlige vinduer. Hvis man i stedet skiftede alle vinduer til A-mærkede energivinduer, kunne der altså spares op til 7% på varme regnskabet.
Tilbud på nye vinduer.
Solceller
Solceller er endnu ikke nogen billig investering. Et 6,0 kWp anlæg koster i omegnen af 80.000 – 100.000 kr. afhængig af mærke og leverandør. Men i løbet af de efterfølgende 10-12 år er anlægget tjent ind igen, i form af besparelser. Med en estimeret holdbarhed på 30 år, så kan du grine hele vejen i banken de efterfølgende 20 år, for nu er der kun overskud tilbage til dig og dit budget. Der er flere ting man skal tage højde for når solceller skal monteres, herunder retning, hældning og tilslutning. Det er derfor en god idé at lade fagfolk klare opgaven, derved kan du også benytte dig at dit håndværkerfradrag fra skat.
Få et Tilbud på solceller.
Varmepumpe
Hvis din bolig i dag opvarmes med enten el eller olie, så kan der være gode penge at spare, ved at få installeret en varmepumpe. Varmepumpen findes i to typer, “Luft til luft” som trækker varmen i luften ind ude fra og “Luft til vand” som trækker varmen ud af luften og opvarmer vand til gulvvarme eller radiatorer. “Luft til vand varmepumpen” koster i omegnen af 100.000 kr. inkl. montering (pengene bliver lige som solceller tjent ind over en årrække på under 10 år. “Luft til luft varmepumpen” koder i omegnen af 20.000 kr. Bemærk at varmepumper kan trække varme ud af luften selv om udendørs temperaturen er under frysepunktet (selv om det lyder mystisk), er den god nok.
Læs mere i vores artikel omkring varmepumper!
Spar på varmen med en elektronisk termostat på radiatoren
Danfoss har udviklet en elektronisk termostat, der kan regulere varmen automatisk og med nattesænkning spare på dine varmeudgifter. Læs mere om Danfoss Living her. Pas på varmeforbruget med den omtalte termostat.