Turen går til Berlin (Tyskland)

Berlin er en af de byer hvor ALLE tager til, og det er ikke uden grund.. Berlin er en fin by, og det ikke mindst pga. alle de historiske ting man kan se i Berlin. Berlin har simpelthen en historie som er værd at lytte på. Der er så meget at opleve og se, selv for en som mig der hverken taler eller forstår tysk! Heldigvis har de set turisterne i kikkerten og lavet en masse guides på engelsk så alle kan være med 🙂 Vi starter med lidt om turen, og så får du tips til steder du kan besøge.

Fredag

Turen startede i Kastrup Lufthavn kl. tidligt om morgenen. Vi fandt en parkeringsplads, fik pakket kufferen om, så man ikke skulle slæbe alt for meget net til hotellet, det viste sig at være klogt.. vi skulle af sted med Air Berlin, og fik tjekket os ind og kom af sted. Da vi landede i Berlin skulle vi finde ind til byen fra Tegel Airport lidt uden for Berlin.. Hvordan kommer man det?

Der køre desværre ikke noget tog ud til lufthavnen, som vi kender det fra København.. Man skal enten på en Taxa eller med Lufthavnsbussen, som så køre dig ind til byen. Du kan så hoppe af bussen når det passer og tage den veludbyggede U-bahn (Metro) til dit hotel.

Guntzelstrasse u-bahn

Vi fløj om formiddagen, det skal man lige overveje når man skal på hotel.. For det er ikke altid du kan komme af med din bagage før du får dit værelse. Så jeg var glad for at jeg havde pakket min kuffert om i en rygsæk, så jeg kunne havde det hele uden for meget besvær.

Når man ankommer for tidligt

Hvad gør man så når man skal vente et par timer på at få sit hotel værelse? Vi tog ned for at se Kaiser-Wilhelm-Gedächtnis-Kirche. Da “Story og Berlin” åbnede skyndte vi os der op for at se det store flotte museum, sådan et sted kan man rigtig få tiden til at gå! Her fik vi også en rundvisning i en atombombe bunker, med engelsk guide. Meget spændende at se, dog ikke et sted jeg kunne forestille mig var særlig hyggeligt at opholde sig.

Så gik turen til Berlin Zoo, vejret var overskyet, så det var ganske fint Zoo vejr. Ikke for koldt og ikke for varmt… Tror der kom lidt regn på et tidspunkt, men det gjorde ikke noget.. vi overlevede 🙂

Berlin Zoo, Isbjørn

Efter en tur i Berlin Zoo, gik vi over på den anden side af gaden og besøgte McDonnalds, den lå meget praktisk der, når man var sulten og ikke vidste hvor man skulle gå hen. Efter turen på McDonalds var det ved at være tid til at finde hotellet.

Lørdag

Lørdag startede med morgenmad på hotellet, hvor efter vi tog af sted til Berliner Dom, som har en stor flot kuppel, man kan komme op i og se udsigten ud over byen. Under kirken finder man krypten, hvor det er muligt at se en masse kister, fra den tyske kejser slægt.

Berliner Dom

Efter en tur i kirke, gik turen ned forbi Brandenburger Tor, som er et af de mest kendte varetegn for Berlin. Det er den sidste bevarede byport i Berlin, men også noget nær den gamle grænse mellem Øst og Vest Berlin. For at komme op til Brandenburger Tor, går man langs “Unter den Linden”. Som man tydeligt ser, så kan Brandenburger Tor selv på en regnvejrs dag trække folk til Berlin. (Billede længere nede)

Når man kommer til Brandenburger Tor, så er man så tæt på Rigsdagsbygningen at man lige så godt kan gå hen og se den. På toppen af Rigsdagsbygningen er der en stor flot glas kuppel, den så vi desværre ikke, for som man ser på billedet, så var der en vældig lang kø for at komme op og se den. Så det droppede vi. (Billede længere nede)

Søndag

Søndag nåede vi til den sidste dag i Berlin, for denne omgang. Så er det med at nå alt det man ikke fik gjort de andre dage, så vi strøg af sted ned til Berliner Fernsehturm, man skal da selvfølgelig se Berlin fra 200 meters højde, når nu man har chancen. Et god råd er at komme tidligt, og få et plads billet, hvis man da ikke har bestilt tid hjemmefra. Kommer du for sent, risikere du at spilde hele dagen på at stå i kø.

TV Turm Alexanderplatz

Lige inden vi skulle af sted til lufthavnen skulle vi også se Berlinmuren, eller det par meter der står tilbage af den. På bagsiden er der lavet et museum der beskriver murens historie. For enden af gaden er der lavet en rekonstruktion af Checkpoint Charlie hvor du kan få taget billeder sammen med “Amerikanske Soldater”.

Så er det ned i metroen og ud til udkanten af byen, hvor man så kan fange et tog der køre ud nær lufthavnen, hvor du så skifter til en lufthavns bus, der køre dig det sidste stykke ud til terminalen. I løbet af et par timer var vi tilbage i København, i flyet blev vi budt på noget at drikke, og så kunne man også få gratis aviser. Der er bare et eller andet over tyske flyselskaber.. det hele er lidt bedre!

Berlin, tak for en god oplevelse, vi ses nok igen engang!


Fjernsynstårnet i Berlin (Berlin, Tyskland)

En af de ting du bør overveje når du kommer til Berlin, er at tage et 360 graders blik ud over Berlin fra 203 meters højde i Berlins Fjernsynstårn eller “Berliner Fernsehturm” som de kalder det. Du kan med fordel bestille billetten hjemme fra så du undgår den første billet kø, det stiller dog krav til at du skal være der på et bestemt tidspunkt når de når til dit nummer i rækken. Tårnet har 2 elevatorer som kører dig op til toppen med en hastighed på 6 meter i sekundet, dvs. i løbet af 33 sekunder så er du oppe. Hvis du skulle tage trappen, så skulle du op af ikke mindre end 986 trin.

God udsigt fra toppen af tårnet

I toppen af tårnets kuppel er der en restaurant, som ligger i 207 meters højde. Husk at bestille plads hjemme fra 🙂 hvis du tror du bliver sulten! Tårnet er total set 368 meter højt, men de sidste 160 meter er kun antenne, og dermed lukket for offentligheden.

En billet til udkigsposten i 203 meters højde koster ca. 80 kr. pr. person og det meste af tiden går med at vente, det tager ikke mere end 5-10 minutter før man har været hele vejen rundt oppe i toppen, men så kan man selvfølgelig tage noget at drikke eller andet i baren som ligger i midten af udkigsposten.

Sådan når du frem med offentlig transport

Nærmeste u-bahn station er Alexander Platz, og herfra kan du selv i overskyet vejr godt få øje på tårnet som strækker sig de 368 meter op i luften.

TV Turm Alexanderplatz
Panoramastraße 1A
10178 Berlin – Germany

Du får lige udsigten fra toppen, optaget med min mobil, Oktober 2010.


The Story of Berlin (Berlin, Tyskland)

“The Story of Berlin” er helt sikkert et besøg værd når du kommer til Berlin. Museet gennemgår Berlins historie fra 1237 og frem til i dag, du oplever hvordan byen er vokset, hvordan hverdagen har været og hvordan historiens gang har påvirket Berlin. Museet rummer i alt 23 tema områder bl.a. om Berlinmuren. Med i billetten får du mulighed for en guidet tur gennem en atombombe bunker fra den kolde krig, som har plads til 3600 personer, og stadig den dag i dag er funktionsdygtig. Jeg sår dog tvivl om bunkerens reelle funktionalitet, da man før stedet kan tages i brug, skal have fyldt vandtanken, fyldt madlageret m.m. Hvem har tid til det når der er en bombe på vej? Nej vel.. samtidig med dette skal 3600 personer ned igennem kælderen, det ville blive et kaos.

Jeg har fundet nedenstående video på YouTube, som giver et udemærket billede af hvad du kan opleve på “The Story of Berlin” så kig forbi og bliv klogere på Berlins historie. Du finder The Story of Berlin lige midt på Kurfürstendamm, kort sagt lige i centrum. Nærmeste metro station er “Kurfürstendamm” som betjenes af U-Bahn 9

THE STORY OF BERLIN
Kurfürstendamm 207-208
10719 Berlin


Rigsdagsbygningen i Berlin

Berlin Reichstag eller på dansk “Rigsdagsbygningen i Berlin” er et yndet besøgsmål, ikke mindst pga. den store kuppel af stål og glas på toppen af bygningen, som er åben for offentligheden. Selv på en regnvejrs dag står folk, som det fremgår af billedet gerne i kø, for at komme op og se kuplen.

Fra 1992 til 1999 gennemgik Rigsdagsbygningen i Berlin en større renovering, hvor alt undtagen ydervæggene blev skiftet ud. Det var den engelske arkitekt Norman Foster der stod for at designe det nye tyske parlament. Den tyske Rigsdag blev officielt flyttet fra Bonn til Berlin i april 1999.

Berlin Reichstag

Zoo Berlin

Berlin Zoo er som alle andre zoologiske haver et besøg værd hvis man ellers gider kigge på dyr og de grønne områder de render rundt i. En zoologisk have kan besøges i både regnvejr og tørvejr, men det er dog bedst når det er et sted i mellem. Personligt var jeg ret heldig med vejret, det regnede nemlig før jeg ankom til Berlin Zoo, men da jeg kom ind var det for det meste bare overskyet.

Zoo Berlin er utrolig nem at finde, den ligger næsten midt i byen, med god mulighed for brug af offentlig transport, da der både er bus, metro og regionaltog der stoppe tæt på Berlin Zoologisk Have. Så der er ingen undskyldning for at blive væk 🙂

Berlin Zoo er som alle andre zoologiske haver et besøg værd hvis man ellers gider kigge på dyr og de grønne områder de render rundt i. En zoologisk have kan besøges i både regnvejr og tørvejr, men det er dog bedst når det er et sted i mellem. Personligt var jeg ret heldig med vejret, det regnede nemlig før jeg ankom til Berlin Zoo, men da jeg kom ind var det for det meste bare overskydet.

Zoo Berlin
Hardenbergplatz 8
10787 Berlin

Nærmeste metro stationer:
U-Bahnhof Zoologischer Garten (U2 + U9)
U-Bahnhof Kurfürstendamm (U1 + U9)


Berliner Dom (Berlin)

Berliner Dom eller Domkirken i Berlin som vi også kan kalde den er en bygning som blev tegnet af den tyske kejser Vilhelm 2, og bygget af Arkitekten Julius Raschdorff fra 1894, hvor man lagde den første sten, og til 1905, hvor kirken blev indviet. Berliner Dom blev dog stærkt beskadiget i 1944 under anden verdenskrig, og blev derfor først taget i brug igen i 1993. Den egentlige restaurering blev dog først færdig i 2002.

Nyt hus, gammelt fundament

Selv om kirken er ret ny, så er dens krypt meget ældre. Berliner Dom er nemlig bygget oven på Hohenzollerns krypt, som har været brugt som gravsted for Hohenzollerne siden 1536. Du kan på dit besøg i dag komme ned og se alle kisterne i krypten, som er mærket med navn og år. Desuden har du mulighed for at tage alle trapperne op til kuplen, som kan ses inde fra og udefra, hvor du kan nye udsigten over byen.

Indgang i kirken koster 5 EUR, der gives 2 EUR rabat på billetter til Skoleelever, Studerende, Pensionister, Arbejdsløse og Handicappede.

Berliner Dom
Am Lustgarten
10178 Berlin


Brandenburger Tor (Berlin)

Brandenburger Tor er et af de mest kendte varetegn i Berlin. Brandenburger Tor er den sidste bevarede byport i Berlin, der var oprindeligt 18 byporte på den gamle toldmur. Under den kolde krig passerede Berlinmuren tæt forbi Brandenburger Tor, der således blev symbol på den delte by. Porten er opført i 1731 men ændrede stil i 1788. Brandenburger Tor er 26 meter høj og 60 meter bred. Facaden af sandsten var oprindeligt hvid. Brandenburger Tor er opført ved Pariser Platz for enden af “Unter den Linden”, der er en række træer der står midt på vejen i den modsatte retning, bag kameraet.

Brandenburger Tor (Berlin)

Kaiser-Wilhelm-Gedächtnis-Kirche (Berlin)

Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche ligger for enden af Kurfürstendamm, så hvis du går mod øst, så kan du ikke undgå at få øje på det bombede kirketårn, turister med kamera vil også henlede din opmærksomhed mod denne ruin af en kirke som på sælsom vis er genopført i form at en ny bygning ved siden af den gamle kirke ruin.

Kirken er en af Berlins mest berømte varetegn, den 63 meter høje tårnruin fra 1895 indgår som en del af den nye kirke, som blev bygget mellem 1959 og 1961. Den oprindelige kirke blev bygget til ære for Kejser Wilhelm I af Franz Schwechten, det var en stor kirke med 6 tårne og mange udsmykninger, hvoraf nogen stadig kan opleves.

Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche
Breitscheidplatz
10789 Berlin

Kaiser-Wilhelm-Gedächtnis-Kirche

Unsicht Bar – Dunkel Restaurant Berlin

Hvor skal du spise i Berlin? Det ved jeg.. Du skal på “Unsicht Bar, Deutschlands erstes Dunkel-Restaurant” den ligger lige i hjertet af Berlin, tæt på Metro (U-Bahn) og offentlig transport. Hvad er Unsicht Bar? Fik det faktisk anbefalet af en kollega, og nu sender jeg også dig forbi.. Du reservere bord på deres hjemmeside, eller hvis du er god til tysk, kan du også ringe til dem.

Når du ankommer til den aftalte tidm kan du hænge jakken og sætte dig i behagelige stole hvor efter du får udleveret menukortet, her vælger du din hovedret og drikkevarer hvor efter du bliver hentet af en tjener. I modsætning til alle andre steder du har været så er tjenerne på Unsicht Bar blinde, ja du læste rigtigt, blinde tjenere.. og du spiser i total mørke, du kan ikke se en hånd foran dig, kun høre folk omkring dig der taler, og når nogen vælter noget på gulvet.Menu

Menuen

Du får nu en starter, som i mit tilfælde var noget salat, tjeneren kommer med de valgte drikkevarer og skænker op til dig ved siden af bordet i mørke. Du kan høre hvad der sker, men du kan intet set! Sundt at træne sanserne 🙂 Her efter får du din selvvalgte hovedret (jeg fik noget kød, kan desværre ikke huske rettens navn) men det var rigtig godt tilberedt!! Helt klar anbefalelsesværdigt! Her efter kom desserten som også var en overraskelse! Du skal regne med at et besøg tager ca. 2 – 2,5 time fra du går ind på restauranten og til du er ude på gade igen. Under hele spisningen sidder du i total mørke!

Find inspiration til ferien

Hold øjnene åbne, i lufthavnens i bagagemodtagelsen hænger der en masse brochure om seværdigheder i Berlin, og hvis de ikke er “udsolgt” kan du finde en gul/sort karton seddel med 5 EURO rabat til Unsicht Bar. Værd at nævne er da også lige at Unsicht Bar i Berlin er den originale “Mørke restaurant” og tilmed den største i verden! så det bliver ikke bedre!

Unsicht-Bar Berlin
Gormannstr. 14
10119 Berlin – Mitte
Telefon: (+49) (0)30 243425-00
reservierung@unsicht-bar-berlin.de


Checkpoint Charlie / Berlinmuren

Du kommer ned til Berlinmuren, det der er tilbage af den ved at stå af på U-Bahn stationen “Checkpoint Charlie”, den ligger kun en gade væk fra turist magneten. Det man ser på Checkpoint Charlie i dag, er blot en kopi, af det oprindelige, som blev fjernet 22 Juni 1990 i forbindelse med Tysklands genforening. Som man kan se på billedet, så er det hele stillet fint op igen, og et par skuespillere står klar til at få taget billeder, udklædt som soldater.

Checkpoint Charlie

På den anden side, hvad skal man sige.. bag ved fotografen “mig” er der en væg med billeder og fortællinger om Berlinmuren, som man kan gå og læse, fortsætter man så ned af gaden til højre for mig, så kommer man ned til en større udstilling, men stadig med plancher, dog peppet lidt op med et langt stykke af Berlinmuren, som ser mere autentisk ud end Checkpoint Charlie gør.

Berlinmuren

Når du har læst alt hvad der er at læse, kan du gå ned for enden og og op på vejen på den anden side. Her kan du så følge muren tæt på ned af gaden tilbage til Checkpoint Charlie.

Berlinmuren

Museum Haus am Checkpoint Charlie
Friedrichstraße 43-45
D-10969 Berlin-Kreuzberg


Berlins U-Bahn (Tyskland)

Berlins U-Bahn er et stykke veludbygget infrastruktur som blev indviet i 1902, U-Bahn består af 9 linjer med i alt 173 stationer og et skinnenet på i alt 145 km. Togene køre med et overskueligt interval på 5-10 minutter afhængigt af dag og tidspunkt. U-Bahnen forbinder alle bydelene med hinanden, og du kan hurtigt og nemt komme rundt og se det hele.

Annonce:
Suncharter.dk