Bemærk: Denne artikel blev udgivet i 2021 og kan indeholde information, der ikke længere er aktuel.
Svensk pølseret er sådan en klassiker som børnene typisk godt vil have. Pølser, kartofler og ketchup, what’s not to like? Vi har i denne omgang valgt at tilføje sødekartofler da vi havde nogle rester af dem. Sødekartofler er ikke specielt mere sunde, end almindelige kartofler. Dog skulle der være mere Vitamin A og Betakaroten. Sidste nævnte bidrager til at vedligeholde huden og beskytte mod solens UV stråler.
Nedenstående giver nok til 4 personer.
Ingredienser
- 600 gr. Kartofler
- 400 gr. Sødekartofler
- 1 stk. Løg
- 50 gr. Margarine
- 2-3 dl. Tomatpuré (Kan erstattes med Beauvais Tomatketchup)
- 4 dl. mælk
- Salt
- Peber
- Kyllingepølser
- Evt. pynt med purløg.
Svensk Pølseret: Fremgangsmåde
- Kartoflerne skrælles, skæres i skiver og koges i ca. 20 minutter.
- Mens kartoflerne koger, hakkes og svitses løget i en gryde.
- Pølserne skæres i skiver.
- Tomatpuré, mælk, salt og peber tilsættes gryden med bl.a. løg.
- Kartoffelskiver og pølser hældes i gryden med det andet.
- Retten skal nu stå og koge i ca. 10 minutter, til den er varm.
Du kan også bruge almindelige pølser og køre med 1.000 gr. kartofler i stedet for en blanding.
Velbekomme
Sulten på mere? Så tjek vores andre opskrifter