Tilbehør til dit tag

Senest opdateret: 21/08/2026
🛍️ Denne side indeholder affiliatelinks til følgende webshops:
10-4.dk, Profilmetal.dk, 3byggetilbud.dk

Når huset skal have nyt tag, er det sjældent at du kan nøjes med nye plader eller tegl alene. Uden de rigtige skruer flyver taget måske væk, og uden fuglegitter og undertag får du problemer med fugle, fygesne og fugt. Herunder får du overblikket over det tilbehør du skal bruge, med direkte links til at bestille eller indhente tilbud.

Oversigt over tilbehør

Skruer og beslag

Skruerne er det der holder hele taget sammen. Vælger du de forkerte, risikerer du at de løsner sig eller at garantien på taget bortfalder. Brug altid de skruer som leverandøren anbefaler til netop dit tagmateriale.

Se udvalg hos 10-4.dk eller tagtilbehør hos Profilmetal.dk

Undertag

Et undertag beskytter mod fygesne og trækker fugt væk fra konstruktionen. Det er især vigtigt hvis du har en taghældning under 15 grader eller bor et sted med meget sne og blæst. Men også vigtigt på de fleste tagtyper over 15 grader.

Se undertagsmembraner hos Profilmetal.dk

Fuglegitter

Fuglegitter forhindrer at fugle bygger rede under tagpladerne. Det sikrer luftgennemstrømningen og modvirker råd og svamp. Du kan vælge mellem ventileret og uventileret fuglegitter afhængig af hvor det skal monteres. Et ventileret fuglegitter løfter tagfoden en smule, men det ses normalt ikke udefra.

Se fuglegitter i Sort hos Profilmetal eller øvrige farver hos 10-4.dk

Tagrender

Tagrender samler regnvandet og leder det væk fra fundamentet. Uanset om du vælger zink, plast eller stål, er det vigtigt at dimensionerne passer til dit tags vandafledning. Til et standard hus er en 125 mm. eller 11″ tagrende typisk nok. Men til stigende vandmængder eller større tagflader på nye huse, vil man ofte vælge en 150 mm. eller 12″ tagrende.

Se udvalg hos Profilmetal.dk eller Få 3 tilbud via 3byggetilbud.dk

Taghætter og ventilationshætter

Taghætter sørger for at luften kan komme ud gennem taget. Uden tilstrækkelig ventilation opbygges der fugt på loftet, og det kan føre til skimmelsvamp og isdannelse om vinteren. Det er også vigtigt at taghætten er isoleret, for at undgå kondensdryp i emhætten eller badet. Mange taghætter vil typisk være isoleret med flamingo indvendig. Her er det vigtigt at du køber en der er lavet til dit tag, da to taghætter ikke er ens. F.eks. passer en taghætte til Tegl ikke til et ståltag eller omvendt. Også inden for ståltag er de forskellige fra producent til producent, da målene ikke er ens.

Se taghætter hos 10-4.dk eller nogle af de taghætter der findes til ståltag hos Profilmetal.dk

Inddækning af skorsten

Når du skifter tag, skal inddækningen omkring skorstenen også udskiftes. En gammel blykant eller zinddækning der ikke passer til det nye tagmateriale, er en almindelig kilde til utætheder. Skorsten bør derfor inddækkes med Inddækningsbånd som f.eks. Wakaflex, Aluflex eller blot Inddækningsbånd samt en løskant eller Mur-klemskinne for et tæt restultat.

Find dit inddækningsbånd her

Rygningsbånd

Et rygningsbånd, også kaldet ventileret rygningsbånd, placeres under rygstenen. Det tillader luften at strømme ud i tagtoppen mens det holder insekter og fugle ude. Det er et lille tilbehør der gør en stor forskel for tagets ventilation. Rygningsbånd findes typisk i længder på 5 meter.

Se rygningsbånd hos Profilmetal.dk

Tagtrin

Tagtrin gør det nemmere og sikrere at færdes på taget til vedligeholdelse og rensning. De fastgøres på taget og findes i flere materialer og farver der matcher de fleste tagtyper. Tagtrin til f.eks. Tegl og Betontegl fastgøres omkring lægten under teglet. Mens det på Ståltag og Fibercement monteres ovenpå med skruer.

Se tagtrin til Ståltag hos Profilmetal.dk eller læs mere her Tagtrin.

Tagvinduer fra Velux

De fleste kender Velux. Virksomheden blev grundlagt i 1941 af bygningsingeniør Villum Kann Rasmussen, og i dag er Velux repræsenteret i omkring 40 lande. Der findes flere typer tagvinduer at vælge imellem:

Vippevinduer er den mest udbredte type. Den vippes på midten og findes både i en standardversion og med fjernbetjening.

Tophængte vinduer åbnes udefter og opad. De egner sig godt hvis du vil kunne kigge ud uden at vinduet åbner ind i rummet.

L-formede vinduer går fra taget og ned til gulvet og giver maksimalt lysindfald. De er ideelle hvis du vil omdanne tagetagen til et lysfyldt opholdsrum.

Sidehængte vinduer bruges ofte ved etablering af nødudgang da de kan åbnes sidelæns som en dør.

Få tagvinduer i taget, se priser og bestil her.

Godt at vide inden du bestiller

Et godt råd er at anvende de materialer som kommer fra samme leverandør som dit tag. På den måde er du sikret at materialerne er fremstillet til netop det produkt du har valgt, og du bibeholder garantien. Du kan godt finde lignende produkter billigere hos lavpris byggemarkeder, men hvis garantien forfalder, kan det blive en dyr besparelse.

Hvis du er i tvivl om hvad du skal bruge til netop dit tag, er det en god idé at indhente tilbud fra en fagperson. Via 3byggetilbud.dk kan du få tre tilbud fra godkendte håndværkere i dit område, helt uforpligtende.

Røde tegl der falder ned

Videre læsning

Tagrender | Solceller | Tagtrin | Undertag | Inddækninger 

Terkel Hansen

Denne artikel er udarbejdet af Terkel Hansen, redaktør på Vorhjem.dk og ejer af TerkeLit. Med over 20 års erfaring inden for ståltag og bygningsmaterialer samt dokumenteret produkttræning i stålprofiler, isolering og undertagssystemer sikrer han faglig kvalitet i alle artikler.