Spring til indhold

Kender du Nabohjælp?

Indeholder reklame igennem affiliate links for:

Hvad er Nabohjælp?

Nabohjælp er en af de bedste foranstaltninger mod indbrud og samtidig med det, så bidrager Nabohjælp til sammenhold blandt naboer. I en travl hverdag får man måske ikke set sine naboer, enhver passer sit, men hver eneste kan bidrage med noget. Når bare vi hver holder lidt øje med hvad der sker, så er vi alle sammen lidt bedre sikret. Vorhjem.dk gør dig klogere på hvad Nabohjælp er, hvordan man kommer med i ordningen og hvor nemt det er at være med.

Hvornår startede Nabohjælp?

Projektet Nabohjælp blev startet i 2012. Siden har opbakningen været stødt stigende. Over 200.000 husstande er tilmeldt Nabohjælp.dk og flere tilmelder sig hver dag. Bag Nabohjælp står Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden, der er udviklet både hjemmeside, app til telefonen, skilte til postkassen, skilte til vejen m.v. for at udbrede budskabet om at vi kan hjælpe hinanden på en nem og gratis måde. Opmærksomhed er nøglen til succes!

Hvordan fungerer Nabohjælp?

Du melder dig gratis ind Nabohjælp.dk. Efter et par dage, modtager du en kuvert med en aktiveringskode, klistermærker, postkort og en brochure omkring Nabohjælp og gode råd til at forebygge indbrud. Postkortene kan du bruge til at invitere naboer med i ordningen. Installere du Nabohjælp Appen på din smartphone, så kan du nemt alarmere naboer hvis der sker noget. De kan også alarmere dig. Har du set noget mistænkeligt? Har der været indbrud? Har du brug for at sende andre relevante beskeder, som f.eks. ferie, håndværkere, udlån af bolig m.v.?. Via hjemmesiden eller appen kan man hurtigt sende varsel ud til dine naboer eller personlige netværk. Dit nærområde er automatisk en radius af 300 meter rundt om dit hjem, du har dog mulighed for at justere området på Nabohjælp's hjemmeside. Med Nabohjælp, så er er altid nogen hjemme!

Hvad får man ud af et medlemskab?

Det er 100% gratis at være meldlem af Nabohjælp, det koster kun lidt af din tid og din opmærksomhed. Dog ikke mere tid end hvad du selv lægger i det. Du får tips til at undgå indbrud og sikre dit hjem mod uønskede gæster. Lad dine naboer passe på dit hjem, når du ikke er hjemme. Få bedre sammenhold blandt naboerne, hils på hinanden, hver gang i ses, hils specielt på folk du ikke kender i nabolaget (tyve bryder sig ikke om at blive hilst på)! Parker din bil hos naboen, når de er på ferie. Hold øje med området, når du lufter hunden. Når i som naboer hjælpes ad, kan hele jeres nabolag øge sikkerheden betydeligt uden store omkostninger. Hvad venter du på? Meld dig ind nu

Vi har selv lige modtaget start pakken fra Nabohjælp – Sådan ser det ud:

Nabohjælp pakken

Hvad kan jeg ellers gøre?

Læs vores artikel om Sikkert hjem, som er en anden sikringsordning, hvor familie og venner, kan hjælpe med at sikre din bolig, vis SMS alarmering i tilfælde af indbrud, brand, oversvømmelse m.v. Systemet koster kun etablering og et årligt gebyr til fornyelse af simkort.

Annonce:
Oplevelsesgaver.dk