Tegninger over hus

Hvordan er huset opbygget?

Det er nu rart at vide hvor de forskellige ting er placeret, samt hvad der ligger under gulvene. De færreste har supermand syn og kan derfor ikke se hvad der gemmer sig under husets gulve. Hvad gør man så? Måske er du heldig din kommune ligger inde med tegningerne til dit hus, vi fandt f.eks. både grundplan, de tekniske tegninger over huset mv. Men det er vist meget forskelligt, hvor meget der ligger, om hver adresse. Der er nok mindre info om ældre huse.

Men før du spørger kommunen, så tjek websiden Weblager.dk.

På Weblager.dk kan du være heldig at finde det du søger. Her starter du med at vælge Kommune og så vej og til slut husnummer. Du kommer nu til en oversigt over alt hvad der er scannet ind i systemet. Vi var interesseret i at vide mere om vores hus og fandt heldigvis det meste online. Nu har vi forespurgt hos kommunen om de har mere liggende, så vi kan få mere viden, det havde de desværre ikke, alt lå på Weblager, var beskeden.

Min kommune er ikke på weblager?

Det er desværre ikke alle kommuner der benytter Weblager.dk, nogle vil selv opfinde den dybe tallerken. Det gælder f.eks. Aarhus, så her er søgningen lidt mere bøvlet. men ikke umulig. Du starte på Borger.dk. Under kommunevælger i højre side, vælger du din kommune. F.eks. Aarhus og trykker på OK.

Scroll lidt ned af siden og klik på knappen “START” ud for teksten “Det digitale byggesagsarkiv”. Du kommer nu til siden, Det digitale byggesagsarkiv, hvor der er kontaktoplysninger på f.eks. Borgerservice i din kommune. Klik på den grønne knap “Videre” Du kommer nu videre til f.eks. det digitale byggearkiv i Aarhus Kommune. Nogle arkiver er offentligt tilgængelige, mens f.eks. Aarhus kræver login med MitiD.




BBR og Lokalplaner

En ting er tegninger over hus og tilbygninger. Noget andet er BBR. BBR er Bygnings-og Boligregistret og findes på OIS.dk. Her søger du først på kommune, så adresse og husnummer. Oplysningerne ligger offentligt tilgængeligt. Her kan du slå alt op om bygninger på grunden, matrikelnummer, kommuneplaner, lokalplaner, grundværdi, ejendomsskat, vurderinger, salgspriser og tilstandsrapporter. For at få adgang til tilstandsrapporten, kræver det login.

Skal du lave ændringer i din BBR, så skal du kontakte din kommune, det kan ikke gøres via hjemmesiden, der er dog få undtagelser. BBR oplysningerne skal være korrekte, da de bl.a. har betydning for din forsikring, ejendomsvurdering, boligsikring og lånemuligheder. Undlader du at indberette ændringer til BBR, kan du risikere bøde på 5000,- kr (2024). Det er din pligt som husejer at kontrollere oplysningerne er korrekte.

Når nu du har et hus, har du så overvejet Nabohjælp? Læs mere om Nabohjælp her!. Den bedste måde at sikre dit hus på.

Ønsker du i stedet at tegne dit eget hus?

Det kan være du ønsker at bygge et nyt hus. Det kan også være at du blot ønsker at ombygge dit eksisterende hus. Grundene til at lave byggetegninger kan være mange. I så fald vil jeg anbefale dig at kigge nærmere på HomeByMe, der gør det muligt at lave grundtegninger og 3d tegninger af dit ønskede hjem.

Tegninger over hus



Annonce: