Nordfrankrig er et område jeg har besøgt flere gange. Specielt det østlige fra Strasbourg og sydpå også kaldet Alsace. Her kan man besøge Mont Sainte-Odile klostret, middelalderborgen Château du Haut-Koenigsbourg m.v. Gå også på opdagelse i de gamle gader i Obernai.
Château du Haut-Koenigsbourg
Haut-Koenigsbourg er det største slot i Alsace. Opført af en schweizisk adelsfamilie i 1200 tallet, men fik besøg af svenskerne i 1633, som brændte det hele ned til grunden. I 300 år var Haut-Koenigsbourg blot en ruin som mange andre slotte i området. Men i 1901 da Alsace var under tysk kejser, lod Wilhelm 2, slottet genopføre som en komplet middelalderlig ridderborg.
Når du parkerer bilen ved foden af slottet og går op med det bliver du mødt af et prægtigt syn. Det er ikke hver dag man ser en middelalderborg i så god stand! Borgen står som hvis du havde været forbi i 1600 tallet, hvis man altså lige fjerner billethuset, souvenir kiosken og alle turisterne.
Du kan komme rundt på hele borgen, og se udstillingen om borgens historie, og prøve udsigten oppe fra tårnene, eller muren. Der er en vældig god udsigt ud over området, så du kan sagtens få et par timer til at gå på Haut Königsbourg. Hvis vi skal oversætte navnet til noget mere dansk så skal man tænke på at området har været tysk, så navnet er lidt tysk klingende.. umiddelbart vil man måske tænke på Høje Kongeborg, men det er ikke et kongeslot, men det ligger højt…
Borgen er åben for besøg hele året rundt med undtagelse af 1/1, 1/5 og 25/12. Haut-Koenigsbourg finder du 26 km nord for Colmar, 55 km syd for Strasbourg og 12 km vest for Sélestat. Du kan finde mere om åbningstider, billetpriser og køre instruktioner på hjemmesiden: www.haut-koenigsbourg.fr. Websiden kan ses på Engelsk, Fransk og Tysk.
Château du Haut-Koenigsbourg
Route du château
F-67600 Orschwiller
Mont Sainte-Odile (Kloster)
Klostret Mont Sainte-Odile, finder du tæt på byen Obernai. Selv om et kloster måske kan lyde kedeligt, så vil du blive imponeret over de flotte mosaikker der pryder de små bygninger i hjørnet, som er klosterets kapeller. Da Mont Sainte-Odile ligger på toppen af bjerget, vil du samtidig have en god udsigt ud over området, fra de 763 meter over havet.
Jeg har besøgt Mont Sainte-Odile 2 gane med flere års mellemrum første gang i torden og regn og anden gang i det fineste solskinsvejr.
I nærheden finder man også Mur païen du mont Sainte-Odile, som er en mur der menes at være blev opført for ca. 1300 år siden.
La Volerie des Aigles, Kintzheim
Når du er i Alsace, bør du afsætte tid til at besøge La Volerie des Aigles i Kintzheim. Her kan du nemlig møde verdens største rovfugl. La Volerie des Aigles tilbyder en flot ørnepark, hvor du også kan opleve f.eks. gribbe, glenter og musvåger. Showet foregår rundt om ruinerne af middelalderborgen Kintzheim. Fuglene vil under showet gå rundt foran publikum og flyve lavt over hovederne, så man mærke vingesuset.
Kintzheim blev opført omkring 1250. Der er kun sæsonåbent, så tjek hjemmesiden.
Château Kintzheim
67600 KINTZHEIM
(BAS-RHIN)
Chateau Haut-Andlau
Når man køre rundt i området fra Barr og er på udkig efter oplevelser, ser man flere gamle slotte. Et af dem er den gamle borgruin Chateau Haut-Andlau. Her kan man udforske en ruin, der kan sammenlignes med Hammershus på Bornholm. Chateau Haut-Andlau er opført omkring 1344 i 437 meters højde. Der var ingen p-plads i nærheden, da jeg selv var der. Men til gengæld en 20 minutters vandring gennem skoven.
En anden borg i området er Chateau De Spesbourg, der blev opført i 1250 i 460 meters højde. Alsace er et smukt område, hvor man kan opleve historiens vingesus.
Barr (Bas-Rhin, Alsace)
Barr er en hyggelig by i Bas-Rihn området i Alsace. Området er ændret siden mine mange besøg i Barr og hører nu under Grand Est. regionen i det østlige Frankrig.
Barr er et godt udgangspunkt, hvis man ønsker en lille by til sin ferie. Tæt på vinmarker og i fin køreafstand til gode oplevelser her over. Er man til vin, kan man med fordel besøge den lokale vin producent Caveau Lorentz-Klipfel, hvor produktionen begyndte tilbage i 1830'erne. Er du til en lidt større by, så kan du kigge nærmere på Obernai, der ligger en kort køretur fra Barr. Om de bagvedliggende vinstokke her under tilhører Caveau Lorentz-Klipfel, vides desværre ikke.
Skal du have mælk på dine cornflakes eller andet, så kig efter Lait frais demi-écrémé pasteurisé haute qualité, så får du noget der ligner almindelig dansk mælk, som ikke er tørmælk. Så fik du lige et lille tip med, så du ikke kommer hjem med f.eks. Yoghurt, som f.eks. kan omtales: Yaourts brassés aux fruits, hvis man ønsker en yoghurt med frugt.
Måske du også kunne være interesseret i Sydfrankrig eller en smuttur ind i Schweiz?