Bornholm er et yndet feriemål for hele familien. En masse oplevelser venter på øen i søen.
Er du søstærk så kan du booke afgangen fra Køge, den såkaldte natfærge mod Rønne. Er du mere til hurtig transport og en lidt længere køretur, så kør mod Ystad i det sydlige Sverige, hvorfra du på overkommelig tid, via en katamaranfærge kan sejle til Rønne.
Bornholms Rovfugleshow (Bornholm)
Når du er på Bornholm, så snyd ikke dig selv for et besøg hos Bornholms Rovfugleshow!
Her kommer du tæt på Rovfuglene gennem et flot og lærende show. Forestillingen styres af Louise og Martin, som fortæller mens fuglene flyver rundt, eller går tæt forbi publikum. Helt klart en oplevelse værd!
På hjemmesiden kan du finde mere information om Bornholms Rovfugleshow samt åbningstider, priser og shows.
Bornholms Rovfugleshow
Lundgårdsvej 4
3700 Rønne
www.bornholmsrovfugleshow.dk
Tilbage på Christiansø (Bornholm)
Her 11 år efter mit første besøg på Christiansø og Frederiksø, vendte jeg tilbage med 3 venner til en dag på den gamle fæstning. Du kan læse mit tidligere indlæg om øerne her. Samt se flere billeder inde fra selve øen.
Efter en sejltur i højt solskin kom øerne nærmere og nærmere
Man kommer ud til et samfund der udadtil har stået stille i små 200 år. fra engang i 1800-tallet og frem til nu. Bygningerne ligner lidt efter Nyboder i København, men de er vel også fra ca. samme tid.
Når man kommer tættere på øerne kan man skimte de gamle bygninger
Fra du ankommer til Christiansø, har du 2 timer til at udforske øerne, besøge kroen og eller få en is. Det er meget passende. Du kan sagtens nå rundt og se det hele på to timer. Vil du have mere tid på øerne, samt opleve ø-livet når de fleste turister er taget hjem. Ja så skal du selv sejle til øerne med egen båd.
Relevant info før besøget:
Christiansøs Hjemmeside: www.christiansoe.dk
Færge til Christiansø: www.bornholmexpress.dk
En returbillet fra Allinge eller Gudhjem til Christiansø koster: 240-280,- kr./person. (2023)
Sejltiden er ca. 1 time.
Opalsøen (Bornholm)
Opalsøen opstod da man i starten af 1970′erne stoppede med at arbejde i Hammerbruddet, siden er det nederste af Hammerbruddet blevet fyldt op med vand, og vupti, nu har vi den smukke Opalsø, som tager sig rigtig flot ud på billederne, men endnu pænere i virkeligheden! Endnu en god grund til at besøge Bornholm!
Søen er ca. 10 meter dyb og rundt om den rejser klipperne sig ca. 10 meter i højden. Ud over at der findes en svævebane over Opalsøen, som man kan betale sig til at prøve, ja så er det også et yndet badesø i sommerhalvåret. Går i den lange rute med børnene, så overvej at medbringe en trækvogn, da benene ellers bliver trætte.
Opalsøen
Hammersøvej/Sænevej
3770 Allinge
Christiansø og Frederiksø
Ertholmene eller Christiansø og Frederiksø som de hedder ligger ca. 20 km. nordøst for Bornholm i den stormombruste Østersø. Øerne har været beboet siden Christian 5. besluttede sig for at bygge et fæstningsanlæg i 1684. Øerne havde et naturligt opstået havne anlæg mellem Christiansø og Frederiksø, så det var forholdsvist nemt at gå til.
Fæstningen bestod oprindeligt af to tårne på Christiansø og et mindre tårn på Frederiksø, og så var det hele selvfølgelig omringet af en ringmur. Fæstningen bestod til militær anvendelse frem til 1855. Tilbage i 1800 tallet havde øen omkring 800 indbyggere. I dag er der ca. 100 tilbage. Efter fæstningens nedlæggelse har øen primært levet af fiskeri og turisme.
Jeg havde fornøjelsen af at besøge øerne på en skoletur i 2001, hvis du alligevel er på solskinsøen, så smut da lige med båden ud og se Christians ø, og mærk ø stemningen på den gamle fæstning 🙂
Har du set de spændene ting på Sjælland eller på Fyn? Ellers er der inspiration til den næste ferie.