Sådan får du bil på abonnement

Indeholder reklame via affiliate links for:

Indlægget indeholder reklame for: Bilabonnement.dk og FDM.dk

Bil på abonnement? Var det noget? Du har garanteret allerede et mobil abonnement, et tv abonnement, et internet abonnement og et streaming abonnement. Hvorfor ikke også få et Bil abonnement? FDM, Forenede Danske Motorejere, kalder det nye koncept spændende, men vil følge konceptet nøje.

Hvordan får man en bil på abonnement?

Du skal have kørekort, ikke være registret i RKI, være dansk statsborger, gerne 24 år (Er du mellem 18-24 kan du få et tilbud). Kan du leve op til de krav, så er det blot at bestille. Der er 3 måneders binding, du har 1 måneds opsigelse. Se udvalget af biler her. Er der andre ting du skal være opmærksom på? Ja du må gerne låne bilen til en ven, kortvarig, du må også gerne have kæledyr med, hvis du rengøre bilen. Du må ikke ryge i bilen.

Når det så er sagt, så kan du skifte bil hver tredje måned, hvis du har lyst.

Sådan får du bil på abonnement

Hvad skal man være opmærksom på?

Bilen leveres som standard med sommerdæk, du kan få den leveret med vinterdæk, mod et tillæg på 1.999,- kr. som betales sammen med første faktura. Er det smart med vinterdæk om sommeren og sommerdæk om vinteren? Nej.. Vinterdæk har ringere vejgreb og bremseevne, på en tør sommervej og Sommerdæk har ringere vejgreb og bremseevne på en våd vintervej. Der kan derfor komme ekstra udgifter til et ekstra sæt dæk, du selv køber. Denne problemetik er ikke nævnt i deres FAQ.

Bilen leveres inkl. vejhjælp. Det er i skrivende stund kun muligt at have abonnement, på 6 forskellige biler. Det drejer sig om Peugeot og Citroën, som henholdsvis har Peugeot Assistance og Citroën Assistance. Ser vi nærmere på Citroën Assistance, så falder vi over en væsentlig mangel. Denne “Vejhjælp” dækker bl.a. ikke: Færdselsuheld og fritrækning/bjærgning. Dvs. hvis du har en Citroën, der er omfattet af Citroën Assistance, så er du ikke dækket i tilfælde af en ulykke. Et ekstra vejhjælp abonnement er derfor nødvendigt.

Bilen kan ikke købes efter endt abonnement, du betaler derfor ikke til et endeligt ejerskab, men udelukkende for service, brug og daglig råderet.

Bilen leveres med et årligt forbrug på 20.000 km, eller 1666 km. pr. måned. Bruger du mere end det, så koster det enten 1 kr. pr. kilometer, eller du kan købe en større kilometer-pakke.

Bilen skal køres til service efter de anvisninger du modtager, du har derfor ikke mulighed for at tilpasse det, hvornår det passer bedst i din kalender. Møder du ikke op til planlagt service, så får du en regning på 2.000,- kr. Pas derfor på bilen og parker den i en carport i nærheden af huset.

Kan bil på abonnement betale sig?

Du sparer udbetaling, forsikring, grøn ejerafgift, vejhjælp, serviceeftersyn, vedligeholdelse og værditab. Regnestykket er derfor svært at lave, da ingen kan sige, hvordan et værditab, helt præcist vil være om 10 år. Men de regner selv med et værditab på 20% det første år. Bilabonnement.dk har lavet en beregning på en Peugeot 208, ifølge den, så er det ca. 1.000,- kr. billigere pr. måned, end at købe bilen kontant. 12.000,- kr. er også en slags penge, men husk faldgrupperne her over.

Når du nu skal ud og rulle med din nye bil, har du så styr på det med trailerkørsel? Kør ordentligt med din trailer og husk at tjekke lufttrykket i dine dæk.

Annonce: